Слайд 2

Når dine personoplysninger videregives til andre europæiske tilsynsmyndigheder sker det i

Når dine personoplysninger videregives til andre europæiske tilsynsmyndigheder sker det i

EU-Kommissionens IT system kaldet IMI. Datatilsynet modtager også personoplysninger fra andre europæiske myndigheder via IMI.
Datatilsynet offentliggør løbende udvalgte udtalelser og afgørelser på vores hjemmeside, som kan være i pseudonymiseret form. Det betyder, at personoplysningerne ikke længere kan henføres til en bestemt fysisk person uden brug af supplerende oplysninger, som kun vi i Datatilsynet er bekendt med. Afgørelser i sager, hvor også andre europæiske tilsynsmyndigheder har været inddraget, vil endvidere blive offentliggjort på det Europæiske Databeskyttelsesråds hjemmeside ligeledes i pseudonymiseret form.
En offentliggørelse på Datatilsynets eller Databeskyttelsesrådets hjemmeside vil derfor betyde, at dine personoplysninger kan blive overladt til vores eksterne leverandører af hjemmesideløsningen og/eller Databeskyttelsesrådet. Datatilsynet vil forinden offentliggørelse af en udtalelse eller afgørelse orientere dig og sagens øvrige parter herom.
Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt i den sag, som dine personoplysninger indgår i, skal vi normalt videregive oplysningerne, medmindre oplysningerne er fortrolige.
5. Opbevaring af oplysninger om dig
Oplysninger om dig i Datatilsynets elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet.
Datatilsynet vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet.